Gode råd om ondt i lænden

Få gode råd til akutte smerter i lænden

Rygsmerter er ganske almindelige og er i de fleste tilfælde ufarlige, om end ubehagelige. Ondt i ryggen dækker over træthed, gener og smerter i lænderyggen, med eller uden smerteudstråling til benene.

35 % af befolkningen har haft ondt i ryggen inden for det sidste år; halvdelen er smertefri inden for tre uger, 90 % er smertefri efter seks uger, og ca. 5 % udvikler langvarige rygsmerter.

  • Mange er bange for at bevæge sig når de har ondt, men bevægelse kan gøre smerten mindre. Ryggens heling stimuleres bedst ved at være mest muligt i normal aktivitet. Du bør derfor genoptage daglige aktiviteter så hurtigt som muligt. Delvis sygemelding kan være en løsning i en periode. Det er normalt ikke skadeligt for din ryg, hvis det gør lidt ondt, når du er i aktivitet.
  • Ondt i ryggen påvirker vores måde at bevæge os på. Vi bliver mere påpasselige og beskytter vores ryg for at aflaste området. Ændringen i bevægemønstret kan i mange tilfælde vedligeholde vores rygbesvær. I andre tilfælde kan måden vi bevæger os på føre til, at vi udvikler rygbesvær. Begge dele er uhensigtsmæssigt. Vi anbefaler derfor, at du hurtigst muligt bevæger dig normalt igen. En forstuvet ankel kan bruges som eksempel. I den akutte fase er det fornuftigt at aflaste for ikke at forværre skaden. Efter den korte aflastningsperiode kan du langsomt begynde at belaste ryggen og genvinde normal bevægelighed og opnå normalt funktionsniveau igen.
  • Vær opmærksom på at bruge benene ved dagligdags funktioner. Hvis diverse bøjninger sker ved at du planter fødderne godt i underlaget – at stå godt fast uden løft af hæle – og bruger kraften i benene, ved at bøje i hofte og knæ, så kan din ryg oftest være afslappet og bøje sig frit. Du fører vægten gennem benene og aflaster således din ryg, og behøver måske ikke at overbeskytte og udføre uhensigtsmæssig spænding i musklerne omkring ryggen.
  • Hvis du udfører tungere løft, kan en ret ryg dog være at foretrække.
  • Undgå at sidde mere end højst nødvendigt, skift arbejdsstillinger, tag små hyppige pauser, og lav nogle bevægelser for din ryg; bøj dig bagover eller sæt dig på hug og slap af i ryggen, afhængig af hvilken bevægelse som lindrer dine smerter og føles behagelig.
  • Du bør ligge mindst muligt. Selvfølgelig kan smerterne være så kraftige, at det er nødvendigt at ligge ned i en kort periode, men pas på med sengeleje af mere end 1-2 dages varighed. Ryggen helbredes ikke ved at ligge.
  • Smerterne kan oftest lindres med smertestillende håndkøbsmedicin. Hvis du tager smertestillende medicin, bør det tages med jævne mellemrum 3-4 gange dagligt.
  • Rygsmerter er i langt de fleste tilfælde ikke alvorlige, og de går som regel over igen efter kort tid. Fysisk aktivitet i kombination med en optimistisk holdning til, at rygproblemet vil gå over, vil stimulere kroppens evne til at hele sig selv.

Hvornår skal du søge læge?

Selv om akut opståede rygsmerter er kraftige, er de sjældent udtryk for noget alvorligt. Men du bør søge hjælp hvis:

  • Smerterne er meget stærke, og du ikke får nok lindring ved smertestillende medicin og ved at aflaste ryggen.
  • Du er nervøs over, hvad der kan være galt.
  • Smerterne varer ved, hvis du oplever hyppige tilbagefald eller hvis du har behov for sygemelding.
  • Du mærker nedsat muskelkraft i benene.
  • Du har ufrivilligt vægttab eller føler dig alment dårlig.

NB! Hvis du får problemer med at kontrollere vandladning eller afføring, bliver følelsesløs i skridtet eller oplever lammelser i benene, skal du straks tage kontakt til en læge.

Gode råd om aktivitet mod ondt i lænden

Generelt er motion den bedste medicin til at undgå ondt i ryggen.

Fysisk aktivitet kan afhjælpe og forebygge rygbesvær. Det skal ikke nødvendigvis skal være helt specifikke rygøvelser som udføres. Det vigtigste er at være aktiv og foretage motion.

Aktivitet i dagligdagen, i forbindelse med transport til job og i fritiden, som at gå, cykle, tage trapperne og lignende, er en god start. Herudover kan almindelig motion som gymnastik, svømning, diverse holdtræninger, stavgang og løb være en mulighed. Du kan bruge Fitness-centre, hvis du har lyst. Men der findes også mange andre måder at få bevæget sig på.

Find noget du synes er sjovt og motiverende for at komme i gang, gerne udfordrende for kredsløbet og vejrtrækningen. En god grund-kondition er et rigtig godt udgangspunkt.

Der vil komme gode og dårlige dage. At komme i gang med motion er ikke nødvendigvis let, men på længere sigt kan du ikke hvile dig ud af rygbesværet. Som udgangspunkt skal dine ryg-gener ikke blive værre gennem motion. I så fald bør du søge hjælp ved at henvende dig til din læge, som kan henvise dig videre.